VI GÅR OP I DIN SIKKERHED

VOCAST Privatlivspolitik

Dit privatliv er meget vigtigt for os! Derfor vil vi sørge for at bevare den tillid, som du har givet os, når dine personoplysninger skal behandles. Nedenfor finder du vores privatlivspolitik for dine personoplysninger.

Dataansvarlig

VOCAST ApS, 30911261, Herluf Trolles Gade 9, 1051 København, e-mail: support@vocast.com.

 

Personoplysninger

Behandlingen omfatter navn, e-mail adresse, telefonnummer, fødselsdato, billede, information om sociale medier, arbejdsadresse, IP-adresse og lignende, samt andre offentligt tilgængelige informationer. Behandlingen omfatter ikke personfølsomme oplysninger som helbred, race eller etnicitet.

 

Formål med databehandlingen

Formålet med behandlingen er bl.a. at opbygge og vedligeholde en database med relevante kontakter til brug af VOCAST ApS og relevante kunder. Som en del heraf er formålet at sende nyhedsbreve, pressemeddelelser, kommercielt indhold og lignende gennem e-mail fra de af vores kunder, som anvender vores database, og som er interesserede i at skabe forbindelse til dig.

 

Aktiviteter ved databehandlingen

Databehandlingensaktiviteterne består primært i indsamling, registrering, strukturering og opbevaring af personoplysninger. Herudover overdrages nogle af oplysningerne til kunder, for at kunne sende emails, herunder med markedsføringsformål.

 

Grundlag for databehandlingen

Du vil kun modtage e-mails med kommercielt indhold på grundlag af dit samtykke, jf. Persondataforordningens art. 6(1)(a) og Markedsføringslovens § 10. Vores behandling af IP-adresser og brug af cookies er ligeledes baseret på samtykke (du kan læse mere om cookies nedenfor).

Er du kunde hos os, behandler vi en række af dine personoplysninger, som følge af at denne behandling er nødvendig af hensyn til opfyldelse af den kontrakt du er part i, jf. Persondataforordningen art. 6(1)(b).
De resterende aktiviteter ved databehandling involverer offentligt tilgængelige informationer, som er organiseret for nemmere at facilitere kontakt mellem dig og andre interesserede partnere. Dette baseres på en afbalancering af de involverede parters legitime interesser, jf. Persondataforordningens art. 6(1)(f).

 

Modtagere af personoplysninger

Hele formålet med vores service er at etablere kontakt mellem interesserede parter. Hvis dine personoplysninger indgår i vores database, har vores kunder adgang til disse dine personoplysninger herigennem og kan benytte dem til at sende dig e-mails, herunder med markedsføringformål. Dette inkluderer aviser, medieorganisationer, designere, producenter, forhandlere etc. som anses for at være relevante kontakter for dig.

Derudover anvender vi databehandlere til at assistere os med at behandle information under vores opsyn – inklusiv udbydere af hostingydelser og andre tredjeparts udbydere af serviceydelser.

 

Databehandling uden for EU/EØ

Vi anvender udbydere og har kunder udenfor EU/EØS – primært i USA og Canada. Det betyder, at den behandlede information kan blive overført og behandlet udenfor EU/EØS. Vi sørger dog for, at dette kun sker, hvis de rette sikkerhedsforanstaltninger er til stede.

 

Opbevaring af persondata

Den personlige information bliver opbevaret, så længe det er relevant for vedligeholdelsen af vores database, eller indtil du trækker dit samtykke til persondatabehandling tilbage. Vi vil jævnligt vurdere om databehandlingen stadig er gyldig og korrekt, og at formålet med databehandlingen eller selve databehandlingen ikke har ændret sig.

 

Dine rettigheder

Det er dine personoplysninger. Derfor har du en række rettigheder.

Du kan – betingelsesløst – trække dit samtykke tilbage til enhver tid ved at sende os en e-mail (se e-mail ovenfor). Tilbagetrækning af dit samtykke vil ikke have nogen negativ konsekvens – dog vil du ikke længere modtage e-mails fra vores kunder. Tilbagetrækning af dit samtykke vil ikke påvirke legitimiteten af databehandlingen baseret på samtykke før dets tilbagetrækning eller databehandling foretaget på noget andet lovmæssigt grundlag.
Dine rettigheder omfatter også følgende:

  • Du kan få indsigt i, hvilke af dine personoplysninger vi behandler.
  • Du kan bede os om at rette eller slette dine personoplysninger, samt protestere imod eller begrænse vores databehandling.
  • Du kan bede os om at levere dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinelæsbart format og at overføre disse data til en anden enhed.
  • Du kan indgive en klage til Datatilsynet. Du kan mere herom på www.datatilsynet.dk

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, så send venligst en e-mail til support@vocast.com

Endnu en gang tak for din tillid – vi vil gøre vores for at ære den!

 

Introduktion

Vores website bruger cookies til at sikre, at du får den bedste brugeroplevelse.
Cookies er små datafiler gemt i din browser, der kan huske dig, din adfærd og dine indstillinger. Hvis du vil vide mere om cookies og om, hvordan de fungerer, kan du besøge www.allaboutcookies.org.
Første gang du besøger vores website, oplyser vi dig om vores brug af cookies og beder dig give samtykke til det. Hvis du ikke ønsker, at vi indsamler dine oplysninger, kan du afvise brugen af cookies på vores website. Dette gælder dog ikke nødvendige cookies.

 

Vores brug af cookies

På www.vocast.dk og www.vocast.com bruger vi cookies, der kan inddeles i følgende kategorier:

Funktionalitetscookies
Funktionalitetscookies er nødvendige for at sikre funktionaliteten og sikkerheden på websitet. Disse cookies sikrer, at browseren husker dine indstillinger på websitet, og at du uforstyrret kan se alt indhold og bruge alle websitets funktioner.

Præferencecookies
Præferencecookies tillader vores website at huske information som ændrer måden websitet justeres og ser ud, så som dit foretrukne sprog eller den region du befinder dig i.

Statistikcookies
Vi bruger statistikcookies til at optimere designet, brugervenligheden og effektiviteten af vores website. De indsamlede oplysninger indgår bl.a. i analyser af, hvilke oplysninger der er mest populære på sitet, og som derfor skal være nemme at finde, så brugervenligheden forbedres.

Markedsføringscookies
Vi bruger markedsføringscookies for at optimere vores markedsføring gennem forskellige kanaler. Det sker til dels gennem cookies placeret af tredjeparter, så som Google.

 

Oversigt over cookies

Blokering og sletning af cookies

Hvis du ikke (længere) ønsker at vores eller andres websites placerer cookies på din enhed, eller hvis du ønsker at slette de cookies, der allerede er placeret på din enhed, kan du bruge følgende vejledninger afhængig af din browser: