VOCAST søger News Media Researcher

Vil du gerne være med til at forme, hvordan PR-bureauer, virksomheder og kommuner bruger medier og influenter i deres kommunikations- og pressearbejde? Og vil du gerne være med til at sørge for, at de førende kommunikatører kender de seneste trends indenfor mediebrancen?

Vi leder efter en News Media Researcher, som skal være en del af det team, der hjælper vores kunder med at få adgang til de vigtigste medier, journalister og influenter. Kunderne er blandt andet flere forskellige PR-bureauer, virksomheder og kommuner såsom Odense Kommune, Geelmuyden Kiese og REMA 1000.

Om jobbet
Du skal researche det danske medielandskab og identificere relevante medier, journalister og influenter. Herudover skal du ringe til dem for at opnå samtykke til deres kontaktoplysninger, så kunderne kan kontakte dem. Med tiden skal du også skrive artikler og producere andet indhold samt indgå i vores kundesupport for at sørge for, at kunderne får mest mulig værdi ud af VOCAST. 

Om dig
Du læser formentlig journalistik, kommunikation eller noget lignende og vil gerne lære mere om branchen. Du er udadgående og ringer gerne til medier og journalister for at opnå samtykke. Du har et indgående kendskab til det danske medielandskab, er opdateret på de seneste trends indenfor branchen og er struktureret. Du leder efter et relevant studiejob på 15-20 timer om ugen, som også er fleksibelt. Og så vil du gerne have indsigt i, hvordan de største danske virksomheder og organisationer kommunikerer. 

Om VOCAST
VOCAST er en softwareplatform, som blev bygget for at gøre presse- og kommunikationsarbejde nemmere for PR-bureauer, virksomheder, kommuner og mode- og interiørbrands. Vi tror på, at målrettet kommunikation giver den bedste omtale. 

Vi er et internationalt team bestående af 25 mennesker, som arbejder på et kontor tæt på Kongens Nytorv. 

 

Deadline for ansøgninger: 30. juni 2021 kl. 12
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Send en motiveret ansøgning og CV til malene@vocast.com
Emnefelt: News Media Researcher

Spørgsmål?

Kontakt Customer Success Manager Malene Bak Nielsen på malene@vocast.com