Kommunalvalg: Disse emner vil præge valget

Det kan være udfordrende at få taletid under en valgkamp. Derfor har vi med hjælp fra en ekspert udpeget de emner, der kommer til at fylde under kommunal- og regionsrådsvalget.

Der er ikke længe til, at danskerne skal tage skridtet ind i stemmeboksen og vælge deres kommunalbestyrelse og regionsråd. Vi kender rutinen, for vi gør det hver fjerde år, men en ting er aldrig helt til at forudse: Hvad kommer valgkampen til at handle om?

Alligevel har vi gjort et forsøg. Vi har talt med professor og valgforsker Ulrik Kjær om, hvad der kommer til at optage valgkampen. Det er nemlig i forvejen svært at få taletid i ugerne op til valget, så hvorfor ikke forsøge at tale ind i de emner, valgkampen handler om. Ulrik Kjær peger på fem emner, som vi kan forvente at høre om under valgkampen.

1. Ældre

“Traditionelt set fylder velfærdsområdet meget under et kommunalvalg, og her er der især tale om ældreområdet. Det ligger altid højt på listen over emner til kommunalvalget. Årsagen til dette er, at det er et af de punkter, der løber med en stor del af budgettet i kommunerne.”

 

2. Skoler og institutioner

“Ligesom ældreområdet fylder skoler og daginstitutioner meget i kommunernes budget, og derfor plejer disse emner også at præge et kommunalvalgs dagsorden. Dog kan vi forvente, at skolerne vil fylde mindre sammenlignet med de to foregående kommunalvalg, da folkeskolereformen og skolenedlæggelser gjorde, at skoleområdet fik mere taletid degang.”

Ulrik Kjær

Ulrik Kjær er professor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet. Hans faglige interesser er blandt andet kommunale valg, lokalt demokrati og lokale partisystemer.

3. Kommunernes enkeltsager

“Der er altid en enkeltsag i kommunen, som indtager dagsordenen. Det kan være en ny omfartsvej, nye fliser i gågaden eller den lokale færge. Det er dog svært at forudsige, da det vil afhænge af, hvad partiernes valgkamp kommer til at handle om.”

 

4. Personspørgsmål

“Flere vælgere stemmer personligt til kommunalvalg end til folketingsvalg, og mange stemmer på et andet parti end de normalt ville gøre for at kunne stemme på en kandidat, de kender. Derfor kan personspørgsmål også komme til at spille en rolle.”

 

5. Miljø og klima

“Ved lige netop dette kommunalvalg kan klima få en betydning. Klimadiskussionen har længe præget debatten på Christiansborg, men derinde bliver det hurtigt en ukonkret diskussion. Ude i kommunerne arbejder de allerede med klima i form af for eksempel affaldssortering og kystsikring. Derfor er klima mere håndterbart i kommunerne, og det er jo heller ikke på Christiansborg, at vandstanden stiger.”

 

Find de rigtige kontakter

Taletid i medierne kommer ikke kun af at kende de emner, der vil være i fokus. Det handler også om at vide, hvilke kontakter der er mest relevante og har den største troværdighed indenfor emnet. Derfor bygger VOCAST kuraterede lister, hvor vi samler netop de kontakter. Her kan du se, hvilke kuraterede lister vi har om de emner, som Ulrik Kjær har udpeget for kommunalvalget.

Ældre

Denne kuraterede liste fokuserer på ældre og deres sundhed. Kontakterne udvalgt til denne liste er derfor medier og redaktioner, som er kendt for at sætte ældre og ældrepleje på dagsordenen.

Skoler og institutioner

Denne liste samler medier, journalister og influenter, der hovedsageligt beskæftiger sig med uddannelse og pædagogik. Blandt kontakterne finder du både traditionelle medier og pædagoger, der debatterer deres fag på sociale medier.

Miljø og klima

På denne kuraterede liste har vi samlet både journalister, redaktører, nyhedsinfluenter og medier, der alle beskæftiger sig med miljø og klima. Det er et emne, der allerede optager medierne, og derfor er det endnu vigtigere at kende de kontakter, som formidler det mest troværdigt og relevant.

 

Hvis du er interesseret i råd om klimakommunikation, kan vi anbefale, at du klikker dig videre til artiklen Valgkampens topemne: Tips til at kommunikere om miljø og klima.

 

Malene Bak Nielsen har arbejdet hos VOCAST siden april 2017 og er Customer Success Manager. Hun er uddannet i journalistik og kommunikation og har en passion for PR og Politik. Derudover har hun været ansat i kommunikationsafdelingen hos Danmarks Naturfredningsforening.

ANDRE ARTIKLER

Webtilgængelighed? Sådan griber du det an

Webtilgængelighed? Sådan griber du det an

Har du nogensinde tænkt over, hvordan en person, der ikke kan se, tilgår dit presserum? Det skal alle offentlige organer gøre, men det er ikke altid lige til. Aalborg Kommune har kastet sig ud i opgaven. Du er ikke alene, hvis du sætter spørgsmålstegn ved begrebet...

Clubhouse: Sådan kan du bruge det nye sociale medie

Clubhouse: Sådan kan du bruge det nye sociale medie

Hvad kan Clubhouse, og hvem kan drage nytte af at bruge det nyeste sociale medie? Vi har undersøgt, om virksomheder og organisationer bør hoppe med på bølgen og bruge Clubhouse i deres kommunikation. "Kaffesnak for selvstændige", "Kunsten at Stinke" og "Kulturcafeen"...