Kampen for ligestilling udfordrer kommunikationen

Kvindernes Internationale Kampdag er en oplagt mulighed for at få en stemme i ligestillingsdebatten og aktualisere dit pressearbejde. Men ligestilling kan være et ømtåleligt emne. Derfor har vi talt med ph.d. i medievidenskab Maja Rudloff om, hvad man skal tage højde for, når man kommunikerer om det.

Den 8. marts er dagen, hvor kvinder og ligestilling er i fokus, for her er det Kvindernes Internationale Kampdag. Men ligestilling har været i fokus i mange år. Faktisk skal vi helt tilbage til 1910, hvor kvindeaktivist Clara Zetlin for første gang fremsatte sin vision om kvinders fremtid og ligestilling i det moderne samfund. Det blev en kamp for kvinders stemmeret, som blev en realitet i 1915. Siden da er der sket en enorm udvikling på ligestillingsområdet, men én ting gør sig fortsat gældende den dag i dag.

Kvindernes Internationale Kampdag markeres stadig hvert år, og selvom det har været en tilbagevendende begivenhed i mange år, så er dagen ikke blevet mindre vigtig. Ligestilling er nemlig et aktuelt emne overalt i verden ifølge ph.d i medievidenskab Maja Rudloff.

– Selvom de nordiske samfund bliver betragtet som ligestillede, og selvom vi i Danmark tænker os selv som ligestillede, så er det på flere områder ikke tilfældet. I Danmark kæmper vi for eksempel fortsat med ligeløn, kvinders manglende repræsentation på erhvervslivets topposter, øremærket barsel til mænd m.m. Hvis vi skeler til udlandet, er der i store dele af verden helt generelle udfordringer med at sikre piger og kvinders basale rettigheder, forklarer Maja Rudloff og fortsætter:

– Men dagen er også vigtig for mænd. Danske mænd føler sig ofte koblet af, når debatten omhandler køn og ligestilling. Ligestilling handler ikke kun om kvinder, men om os alle og vores samfund.

Kvindernes Internationale Kampdag resulterer hvert år i en række debatter, så hvis du sidder med kommunikation indenfor køn eller ligestilling, så er det et oplagt tidspunkt at slå til. Dit pressearbejde kan blive mere værdifuldt ved at bruge en aktuel begivenhed som afsæt. Det taler direkte ind i mediernes dagsorden, og du har mulighed for at give dem skræddersyet indhold. Men hvad skal du være opmærksom på i din kommunikation, hvis du ønsker at være en del af debatten?

 

– Stemmerne bliver nemt meget spidse, når man taler om køn. Det handler ikke om, at der skal tages noget fra nogen, men derimod at vi sammen skal arbejde for at skabe et samfund, der reelt giver samme muligheder for alle uanset køn eller etnicitet. 
Maja Rudloff, ph.d. i medievidenskab 

 

Kommunikationen skal handle om os alle

Det er afgørende at kommunikere om køn og ligestilling som noget, der skal gavne samfundet som et hele ifølge Maja Rudloff. Kommunikationen risikerer at blive snæver, hvis det handler om eller er målrettet et bestemt køn, og det har danskerne tendens til at blive trætte af.

– Stemmerne bliver nemt meget spidse, når man taler om køn. Det handler ikke om, at der skal tages noget fra nogen, men derimod at vi sammen skal arbejde for at skabe et samfund, der reelt giver samme muligheder for alle uanset køn eller etnicitet. Kommunikationen mister let dette fokus, hvis den positioneres i forhold til mænd overfor kvinder, siger hun.

Maja Rudloff forklarer, at diskursen om kvinder ofte er negativ, når snakken går på ligestilling, og at det derfor er vigtigt at fokusere på budskabet i kommunikationen frem for selve kønnet. 

Debatten fortsætter i 2019

Det sidste års tid har danskerne stået ansigt til ansigt med krænkelseskulturen, og køn er mere varierende end nogensinde før. Maja Rudloff vurderer, at ligestilling og køn kommer til at have mindst lige så stor plads i debatten i 2019 som i de foregående år.

– Gennem de seneste år har vi set en række re-positioneringer og modpositioneringer til 1970’ernes feministiske budskaber. På den ene side er der kommet en bølge af yngre feminister, som hævder at sætte deres egen feministiske dagsorden. På den anden side er der kommet en neofeministisk bevægelse, som har taget den klassisk-feministiske dagsorden op på ny. Det har rystet posen lidt. Derfor tror jeg, at vi vil se, at køn fortsat vil være et stort debatemne, siger hun.

Afslutningvis understreger Maja Rudloff, at medierne har stor betydning for, hvordan emner i vores samfund debatteres og italesættes. Som et eksempel peger hun på MeToo-bevægelsen, hvor medierne oftest omtalte bevægelsen negativt.

 

Om Maja Rudloff

Maja Rudloff er ph.d. i medievidenskab og har blandt andet arbejdet med kønsrepræsentationer og visuel repræsentation af køn i danske tv-reklamer. Lige nu er hun postdoc på Københavns Universitet, hvor hun arbejder på et projekt om lokale kunstmuseer.

 

Denne artikel har forhåbentlig gjort dig lidt klogere på, hvad du skal tage højde for, når du kommunikerer om ligestilling og køn. En anden kamp, man ofte oplever i pressearbejdet er at opnå omtale. Vi har taget en snak med GymDanmark om, hvordan de lykkes med at målrette deres pressemeddelelser, og det kan du læse om her.

 

Malene Bak Nielsen har arbejdet som researcher hos VOCAST siden april 2017. Derudover læser hun en kandidat i Journalistik og Kommunikation ved Roskilde Universitetscenter, samt dyrker sin passion for PR og Politik. 

ANDRE ARTIKLER

Kommunikation om sundhed og sygdom forpligter

Verdens Sundhedsdag er blevet sat i verden for at sætte fokus på sundhed, men det er faktisk et af de emner, som er sværest at kommunikere om. Vi har talt med Læger Formidler, som forsøger at gøre op med usandheder om sundhed og sygdom, og vi har spurgt dem, hvordan...

Kampen om lokalpressen

Det er en kunst i sig selv at opnå omtale i pressen, og kunsten bliver kun større, når man vil ramme de lokale medier. Men Dyreværnet har knækket koden til lokalpressen, og VOCAST har talt med dem om, hvad de har gjort. Kampen om lokalpressen Det bliver sværere og...