EU bliver kun stærkere af kritik

Snart skal Danmark og de andre medlemslande i EU til stemmeurnerne for niende gang til et Europa-Parlamentsvalg. Dog halter både stemmeprocent og folkelig interesse bagud. Ifølge professor i Statskundskab og EU-ekspert Peter Nedergaard kan det skyldes, at vi ikke er hårde nok i vores kritik af EU.

Selvom EU er i en brydningstid – ikke mindst i kølvandet på Brexit – vil det stærke og forpligtende samarbejde fortsætte. EU er her, og det vil det blive ved med. Sådan fortæller EU-ekspert Peter Nedergaard om fremtiden for Europa. Dog slår han samtidig fast, at den politiske debat og den folkelige opbakning halter bagud. Et af problemerne kan skyldes, at kommunikationen om EU er for unuanceret og mangler en kritisk distance.

Kridt banen op

Det kan synes udfordrende at kommunikere om EU. Mange gange bliver de politiske budskaber formidlet på en kompliceret og bureaukratisk måde, hvor folk er faldet i søvn førend kernen af den politiske dagsorden i virkeligheden er blevet præsenteret. Ønsker man som kommunikatør eller pressemedarbejder at kommunikere om emnet, er man nødt at kridte banen markant hårdere op og lade de politiske konflikter få frit løb.

– EU er generelt vanskeligt at kommunikere om, fordi man ikke tør at tage konflikterne op. Men EU er en kampplads, en bane, vi kan spille på såvel som den nationale. Der er ingen grund til at nedtrappe de politiske konflikter, fortæller Peter Nedergaard.

Det er samtidig vigtigt at få sine modtagere til at føle en relation til de EU-problematikker, man ønsker at kommunikere om. Her fortæller Peter Nedergaard, at man bliver nødt til at forsimple tingene for at få sit budskab igennem.

– Jeg mener ikke, at man skal være så forsigtig med at kritisere og diskutere og få følelserne i spil. Nogengange er det nødvendigt at gå til kanten i sin kritik, som politiker, som iagttager, som kommentator eller som medie.

Det er især kritikken, som Peter Nedergaard finder vigtig i EU-sammenhænge. Det er netop her, at der kan plantes en interesse og et engagement hos befolkningen og i medierne.

– Jeg synes faktisk, at man gør EU en tjeneste ved at kritisere dem og ved at spille med på banen. Når man giver kritik, er det fordi, man tager EU alvorligt, fortæller Peter Nedergaard.

Det kan endvidere være et demokratisk problem, hvis kritikken og den frie debat ikke får lov til at leve i medierne.

– Man skal lade EU være en kampplads. Hvis man ikke får diskussionen og kritikken, så bliver EU heller ikke en del af det levende demokrati.

Peter Nedergaard

 
Peter Nedergaard er en dansk professor i statskundskab, der siden 2008 har været ansat ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Han har mange års erfaring med EU, og han har blandt andet beskæftiget sig med EU’s administration og institutionelle opbygning. Peter Nedergaard har også udgivet en hel del bøger om samme emne i tidens løb.

 

 

Brexit, Brexit og mere Brexit

Hvis man som kommunikatør ønsker at italesætte en dagsorden op til Europa-Parlamentsvalget, er det en god idé at holde øje med de emner, der trækker overskrifter. Peter Nedergaard understreger, at debatten primært vil være på nationale præmisser.

– Alt efter hvilket land der er tale om, vil man diskutere forskellige ting. Det er et miks af visse få fælles europæiske emner, men hovedtemaerne vil være nationalt betinget, forklarer han og fortsætter:

– I Danmark tror jeg, at klima vil spille en væsentlig rolle. Men jeg tror ikke, at det vil være et tema, der går på tværs af alle medlemslandene. Det vil komme til at være en debat i de lande, hvor der er fokus på klima i forvejen.

Med det sagt vil der fortsat være emner, som vil have fokus på tværs af medlemslandene. Og her er det især Brexit, der løber med opmærksomheden.

– Brexit vil være noget, der spiller en rolle selv uden for Storbritannien. Det vil have en rolle i resten af Europa også. Immigration og arbejdsløshed vil ligeledes spille en rolle, specielt i det sydeuropæiske lande, forklarer han.

Når valgdebatten primært er national betinget, er det derfor oplagt at bruge nationale medier som modtagergruppe til sin presseindsats. Her forklarer Peter Nedergaard, at de nationale medier spiller en stor rolle i forhold til et Europa-Parlamentsvalg. Det er her, at de fleste vælgere orienterer sig om valget og de emner, der knytter sig til.

Artiklen har forhåbentligt bidraget til, at du er blevet klogere på kommunikationen op til Europa-Parlamentsvalget. Har du ikke fået nok, kan du også læse vores tips til, hvordan du målretter din kommunikation og opnår mere omtale.

Line Ingerslev har arbejdet som News Media Researcher hos VOCAST siden marts 2018. Hun har en bachelor i kommunikation fra DMJX, og nu studerer hun Cand.soc i Politisk Kommunikation og Ledelse på CBS. Hun har også været bosat i både Bruxelles og Málaga, hvor hendes passion for politik og kommunikation kun er vokset. 

ANDRE ARTIKLER

Engagement er nøgleordet blandt børn og unge

Den yngre befolkning i Danmark er en målgruppe, som kan være udfordrende at kommunikere til. Derfor har vi taget en snak med Aslak Gottlieb, specialist i kommunikation til børn og unge, for at høre, hvordan man bedst muligt tilrettelægger sin kommunikationsstrategi....

Agurketiden er over os – eller er den?

Det meste af Danmark er på ferie, og det er nyhedernes lavsæson. Vi har derfor spurgt nogle medier, om det kan betale sig at sende pressemeddelelser ud i denne periode, og om agurketiden overhovedet stadig findes. Agurketiden beskriver den periode på året, hvor der er...

Valgkampens topemne: Tips til at kommunikere om miljø og klima

Klima er det emne, som interesserer både vælgerne og politikerne mest. Samtidig er Verdens miljødag lige rundt om hjørnet. Vi har derfor spurgt Danmarks Naturfredningsforening om, hvad de gør for at gøre klima og miljø mere nærværende. Aktualiteten for miljø og klima...