Digital designer til arbejde med de stærkeste Fashion og Lifestyle brands

Jobbet

I jobbet som digital designer, vil du blive en nøglemedarbejder i VOCAST med et et bredt og varieret ansvarsområde. Hos os kommer du til at arbejde med nogle af de stærkeste danske og internationale fashion og lifestyle brands såsom Ganni, Wood Wood, FRAMA, &Tradition og mange flere.

Vi oplever en kraftig kundetilgang fra både danske og udenlandske brands. Du vil få ansvaret for at designe, opsætte og supportere vores kunders digitale showroom og e-mailskabeloner, hvor du i tæt samarbejde med vores salgsteam og kunder afholder opstarts- og designmøder, brainstormer på idéer og funktionalitet. Vores kunder er kompromisløse omkring deres visuelle identitet, og det er du som vores nye digitale designer også.

I jobbet er der også mulighed for at udfolde dine evner inden for marketing med alt lige fra videoproduktion og redigering til design og udvikling af salgsmateriale.

Dine kvalifikationer

Jobbet stiler store krav til dine faglige digitale kompetencer, og den ideelle kandidat er:

Uddannet indenfor digital design, enten som Multimediedesigner, Visuel Kommunikation, Mediegrafiker eller anden relevant   uddannelse. 

Kyndig i HTML/CSS og hjemmevandt i Photoshop Illustrator og InDesign

Har arbejdet lidt med postproduktion af videoer (Er en fordel men ikke et krav)

+2 års erfaring fra webbureau eller lignende og brænder for at lave smukke og funktionelle digitale løsninger for virksomheder med et højt ambitionsniveau

Personlige egenskaber

Som person er du struktureret og kan projektstyre

Er udadvendt og hjælpsom

Kan kommunikere i tale og skrift på dansk og engelsk

Overholder alle deadlines

Om VOCAST

VOCAST er en designdrevet teknologivirksomhed. Vi har udviklet et produkt, vi kalder en Brand Sharing Platform, som er et produkt til at drive presse, billeddeling, emailkampagner og meget mere for vores kunder. Vi hjælper stærke brands inden for primært fashion, design og jewelry med at automatisere deres kommunikation og trænge igennem til de rette mennesker i et mere og mere fragmenteret medie- og influentlandskab.

Du får din daglige gang på vores kontor i hjertet af København, et stenkast fra Kgs. Nytorv. Du bliver en del af en stor, international familie på ca. 20 kollegaer fra de fleste europæiske lande og USA. Vores kultur er præget af en venskabelig og uformel omgangstone med kort vej fra idé til handling. Vi tror på at løfte i flok, og vi hjælper hinanden.

Derudover kan vi tilbyde dig løn efter kvalifikationer, fleksibel arbejdstid, sociale arrangementer og en god frokostordning.

For yderligere information om jobbet er du velkommen til at kontakte Henrik Steen Madsen på +45 27 22 20 90 . Send din ansøgning, med dit portfolio og CV her inden d. 12. august.